Hvalpsund: Lena´s juleeventyr

Nu vil jeg fortælle Jer om dengang, min familie var lige ved at miste alle julegaverne.

Min far og mor, min lillesøster og jeg skulle holde juleaften hos min storesøster. Hun boede på Sjælland, ikke ret langt fra Tivoli. Byen hed Høvelte. De bestyrede et soldaterhjem. Det er sådan et sted, hvor soldaterne kom, når de havde fri.

Der skulle vi holde juleaften, og vi havde en masse julegaver med. Så mange, at de slet ikke kunne være i bilen, så vi måtte have en kuffert fyldt med julegaver til at være på bilens tag, hvor vi havde spændt den godt fast.

Da vi kom til Høvelte, blev min storesøster og hendes familie jo rigtig glade for at se os, og vi skyndte os at tømme bilen for alle vores pakkenelliker, men H J Æ L P kunne vi pludselig høre det lød ude fra bilen.

Det var min far, der råbte. Vi for alle sammen ud for at se, hvad der var galt.

Og det kunne altså heller ikke være værre.

KUFFERTEN, DER HAVDE VÆRET PÅ BILTAGET, DEN DER VAR FYLDT MED JULEGAVER, VAR VÆK !!!

Åh, hvor blev vi kede af det alle sammen.

Vi skyndte os ind i bilen igen og begyndte at køre tilbage ad den vej, vi var kommet, for at se om kufferten måske lå i vejkanten.

Men nej. Vi fandt ingen kuffert.

For at komme over til Sjælland havde vi også sejlet med en færge, og dér kunne vi jo ikke lede efter kufferten. Tænk, hvis den var faldet i vandet og lå på havets bund !

Vi syntes, slet ikke det kunne blive en rigtig juleaften, når alle de gaver var væk. Vi var meget kede af det alle sammen, og jeg tror, min lillesøster tudede lidt. Hun var jo også den mindste af os.

Vi ringede til politiet og spurgte, om de mon havde hørt om nogen, der måske havde fundet en kuffert fyldt med julegaver. Men nej, det havde de nu ikke, men de syntes, det var meget synd for os.

Til sidst måtte vi opgive og se i øjnene, at vi nok aldrig så de gaver igen.

Det var blevet mørkt, og lysene på de udvendige juletræer blev tændt. Der lugtede dejligt inde i huset af andesteg, rødkål og flæskesteg, for det skulle jo være en rigtig hyggelig juleaften, men vi sad nu og var forfærdeligt kede af det alle sammen på grund af det med julegaverne.

PLUDSELIG, og det var nok kl. 5 om eftermiddagen, ringede det på døren. Hvem i alverden kunne det være, der sådan kom på besøg juleaften ?

Da vi åbnede døren, stod der to politimænd udenfor i flotte uniformer med blanke knapper på og alting.

”Godaften, er det her man mangler en kuffert med julegaver?” spurgte de.

Jo, snøftede vi lidt, det er det da.

”Jammen så,” sagde politimændene, ”tror vi, at I bliver glade, når I ser, hvad vi har.” Og der stod de med kufferten, og den var stadig fyldt med julegaver.

NEJ, HVOR BLEV VI GLADE.

Politimændene blev inviteret indenfor på småkager og vin, og de fortalte, at nogen mennesker havde fundet vores kuffert i en grøft, og da de så, at den var fyldt med gaver, havde de ringet til politiet for at høre, om nogen havde fortalt om, at de havde tabt deres julegaver.

Det blev næsten den gladeste juleaften, vi havde oplevet. I kan tro, vi dansede huset rundt, da vi sang: ”Nu er det Jul igen.”

Og politimændene. Ja, vi syntes jo næsten, de mere var julemænd end politimænd den dag.

Og sådan blev det en juleaften, vi aldrig vil glemme.

Så husk ! Man skal passe godt på julepakkerne, for det værste, der kan ske, er hvis de bliver væk !!!

Lena Pape