Hvalpsund Fiskeriforening

Hvalpsund: Hvalpsund fiskeriforening

Hvalpsund fiskeriforening

Forenings område: Lovns, Alstrup, Tise, Junged med fl. sogne stiftet 1904

Med Fisker Andres Laustsen Hansen Hole som formand. Tilsluttet D. F. F.

Samme aar med 170 medlemmer. I 1934 75 medlemmer. I bestyrelsen Fiskerne:

Jens Michael Kristensen, Formand Anders Jacobsen, Jens Chr. Nielsen, Sekretær

og Kasserer, Thomas Thomsen alle af Hvalpsund samt Jens Peter Toft Roslev.

Foreningens Æresmedlem er Jens Jeppesen, Hvalpsund. Fisker Stephen Kragh

og Martin Jensen Hvalpsund, har i øvrigt særlig ofret Foreningen og Fiskernes

interesser et stort Arbejde.

Fisker Karl Mogensen, Hvalpsund, er Ulykkesforsikringsforbundets Tillids-

mand.

Hvalpsund Andels-Fiskeeksportforening, blev stiftet den 24 Juli 1915 og be-

gyndte med 56 medlemmer. Foreningens første Formand var Fisker Martin Jensen

Hvalpsund. Foreningen tæller i 1935 40 medlemmer og dens bestyrelse er: Fisker

Martin Jensen, Hvalpsund, Formand, Fiskerne Stephen Kragh, Karl Mogensen,

Marinus Petersen og Jens M. Christensen, alle af Hvalpsund.

Hvalpsund Fiskerihavn er bygget 1925/27 NØ for Færgelejet. Allerede 1912

androg Fiskeriforeningen om et Havneanlæg til Værn for den voksende Flaade

af Motorbaade; Andraget gentoges de følgende Aar, men først i 1925 var de

fornødne Midler til Raadighed, og Anlægget sattes i Gang. Bekostningen ansloges

til 140000 kr., hvoraf Amt og Kommune udredede ca. 70000 kr.

Havnen har Indsejling Nordfra. Ved Estakadeværk og Bølgeskærm er der

efterhaanden skabt rolig Liggeplads i det østre Havnebassin, hvor dybden nu er

2,5 m. I den vestlige Havnedel er Dybden mindre. Slæbested forefindes. Adgang

til Forsyninger i Nærheden. Baadbyggeri. Bane-og Bilforbindelser med Nykøbing,

Viborg m.m. Havnen ejes af Aalborg-Hvalpsund Banen. I bropenge ydes 1%

af Værdien eller 50 Øre pr. 100 kg af fersk fisk (undt. Agnsild bl.a.).

Havnen er midtpunkt for en ret betydelig Fiskeritrafik

Fiskeriet fra Hvalpsund. I Lovns og nabosognene var der i 1934 100 Fiskere

hjemmehørende, hvoraf de 80 ansaas som Erhvervsfiskere. Et stort Fartøjsmateriel,

ca. 40 Motorbaade og ligesaa mange smaabaade, vurderedes til 100000 kr. og

Redskaber til henved 170000 kr., Aaleruser og Sildebundgarn er deraf alene

ansat til 130000 kr., Resten er Vaad, Garn m. m.

Hovedfangsten er Aal, ca. 90000 kr., dels og særlig Vaadaal dels Blankaal.

Vinter-Sildefiskeriet med Vaad giver som Regel store Fangster af smaasild og en

Del Brisling m. m. Værdien heraf er som Regel 10-20 % af Aaleudbyttet.

Foreningen deltager aarlig i Rødspætteomplantningerne til Risgaards Bredning,

hvor Udbyttet i de senere aar er opgivet til 10-15000 kr. Ørredfiskeriet har

indbragt lignende Beløb.

Sammenstilles Statistikken fra 1933-34 med Tallene fra 1900 og 1910 viser

Fartøjs- og Redskabsværdien en stigning fra i alt 32000 kr. til 60000 (1910)

og derfra til 260000 kr. (1934). Det vil med andre ord sige, at Kapitalindsatsen

er 8-doblet siden 1900. Desværre holder Udbyttet ikke Maal hermed. Det er,

i alt fald efter de officielle Tal, ikke meget større end for 35 Aar siden, nemlig

140000 mod 110000 kr. Der er i løbet af denne Periode udviklet et stort Fiskeri

med Aaleruser og et ret stort med Sildevaad, men til gengæld er AAlevaadsudbyt-

tet blevetmindre trods en stærk Mekanisering af Driften.

Denne Artikel er venligst udlånt af Thorkild Rasmussen