Hvalpsund: Juleforberedelser i Fandrup af Grethe Østergaard
Minder om juleforberedelser i Fandrup sidst i halvtresserne.
Jeg vidste, at julen nærmede sig, når der blev sendt bud efter slagter Thomas, som skulle slagte vores julegris. Hvert forår købte min far en lille gris, som så blev fedet op hen over sommeren. Når grisen var blevet aflivet, blev den stukket i halsen og blodet sprøjtede ud, og ned i en spand. Der skulle røres grundigt for at blodet ikke skulle størkne, fordi det skulle bruges til blodpølse. Jeg blev altid sendt til bageren for at købe rugmel til blodpølsen. Jeg elskede blodpølse stegt på panden med sirup til. Når grisen var parteret og pakket ind, blev pakkerne lagt i den store zinkbalje, som vi derefter bar ned til frysehuset, hvor vi havde en boks.
En anden ting jeg glædede mig til, var andespil i forsamlingshuset. Det er det, der i dag hedder Krudthuset. Forsamlingshuset lå lidt uden for byen, så når gadelysene sluttede ved post Hans og Saugbjerg, var det rart at følges med nogen, for der var rigtig mørkt. Når man havde fået sig bænket og kunne se op på hele den lange række af ænder, der hang på vægen med en snor om halsen, kunne man godt få røde kinder af spænding, om man nu vandt. Det kunne også være de røde kinder skyldtes varmen fra den store runde kakkelovn, der var blevet fyret godt op i.
Op til den 1. søndag i advent var det spændende at se, hvad der blev pyntet med i de forskellige butikker. Vi boede mellem cykelhandleren og Dutten, som havde en lille trikotagebutik. Derefter kom bageren og så købmanden. Købmandens vindue var altid dækket med brunt papir, indtil han var færdig med at pynte. Hos købmanden kørte der et lille elektrisk tog. Men den 1. søndag i advent fik jeg og min lillebror lov til at gå ned til brugsen. Brugsen lå den gang uden for Fandrup på vej til Grønnerup. Det var stort, at få lov til at gå alene ned for at se juleudstillingen. Jeg og min mor cyklede også altid til Farsø for at se juleudsmykningen. Jeg husker specielt Marinus Poulsen’s vinduer med de fine kjoler, Langkjær’s vinduer med de fine broderier og Rabøl Jørgensen’s vinduer med alt hvad man kunne ønske sig af skole ting og bøger. Jeg samlede dengang på Puk bøger. Men alle vinduerne var fint pyntet med juleting.
Hjemme pyntede vi altid vores billeder med kravlenisser, og far hjalp altid med at lave et snelandskab. Vi havde lavet små nisser af røde piberensere. Far havde lavet små kælke af ispinde, og vi havde også en kirke, der havde været i Familie Journalen som et klippeark.
Til daglig brugte vi 2 løse gasblus, men når vi skulle bage småkager og koge klejner foregik på det store sorte brændekomfur. En af mine opgaver før jul var, at pudse messing stangen omkring brændekomfuret.
Det var også en stor dag, når post Hans kom med pakken fra Daells Varehus. Nogle gange skulle mor først fjerne noget, før vi måtte se, hvad der var i pakken – spændende.
Jeg husker også at Kjeld’s Karen samlede ind til Julens Glæde 1 gang om ugen. Det var nogle klistermærker mor købte og satte ind i et hæfte. Til jul fik hun pengene udbetalt. Også dengang varede julen længe og kostede mange penge.
Vi lavede også kunstig marcipan. Mor lavede en opbagning af mel til en smørbolle. Når smørbollen var kold blev der æltet flormelis i og tilsat mandelessens og frugtfarve. Vi lavede også nogle pebermyntekugler. Det var æggehvider, pebermynteessens og flormelis, der blev æltet sammen til en dej, som vi så trillede til kugler, og deri blev der sat en chokoladeknap. Alle stykkerne blev sat til tørre på en bakke, og bakken blev sat op på vores loft. Man kunne nemt komme til at tage et par stykker, når man gik forbi. Så var det med at rykke lidt rundt på stykkerne, for at det ikke skulle blive opdaget, at der manglede nogle, men lige pludselig var der for stort ophold mellem stykkerne, og så var der ballade.
Jeg husker også, at vi kælkede på Eskild’s bakke og skøjtede på en lille dam bag ved stationen. Mine skøjter var til at spænde på mine gummistøvler. Far havde lavet små klodser, så skøjterne bedre kunne skrues på gummistøvlerne.
Jeg var altid med til at pynte juletræet, for vi havde kun en stue. Først blev stjernen sat på, derefter 4 små fugle med silke haler. Så kom de fine glaskugler, derefter engle klippet ud af hvidt karton. Nederst kom de flettede hjerter og nogle roser vi havde lavet af silkepapir. Der blev også hængt fehår på.
Den første julegave, jeg husker, var en lyseblå dukkeseng, som min far havde lavet. Mor havde syet det fineste sengetøj, og min bedstemor havde lavet en dukke. Hun havde købt dukkehovedet, som så blev syet på en krop, hun selv havde lavet. Hun havde også strikket det sødeste dukketøj. En anden gave jeg specielt husker, var et dukkehus, min far selv havde lavet. Det var tapetseret med murstenstapet og på taget var der tapet som tagsten. Han havde også lavet fine dukkemøbler, savet ud med en løvsav.
Hvert år var jeg til 2 juletræsfester. Det ene var i forsamlingshuset, hvor vi først dansede omkring det store juletræ, og derefter var der julelege som, Bro Bro Brille os.v. Der var også en, der spillede på harmonika, så blev der danset Rits Rats fillijong, gong, gong og Først den ene vej og så den anden vej, o.s.v. Den anden juletræsfest var i missionshuset. Her blev der også danset omkring juletræet. Vi var så mange, at det var nødvendigt med flere kæder omkring træet. Vi fik saftevand og kaffekage med sukat. Sukat var ikke min livret, så jeg prøvede lige så stille at få pillet de små grønne klumper ud, og putte dem ned i min serviet. Vi fik også altid en godtepose.
Det var nogle juleminder fra en dejlig tid i Fandrup, som jeg husker dem fra den sidste halvdel af halvtresserne.
Glædelig jul.
Grethe M. Østergaard