Hvalpsund: Det Var Kattens!! af Poul Møller
Duften af kattens julemad
Duften af Kattens julemad.
Her lå jeg så. Foran brændeovnen og fladede helt ud. Jeg kunne dog lige anstrenge mig lidt og spinde. Måske kom der så en venlig person hen og a’ede mig på min varme pels som strålerne fra brændeovnen nu havde varmet rigtigt godt op. Jo jeg var da lækker. En stor og stærk hankat, Gårdens fører. Hva kunne jeg ønske mig mer. Åh jo, ved nærmere eftertanke så duftede der jo af noget godt. Fruen var ved at lave julemad, og Hva kunne det være. Jeg havde duftet den duft før. ….hmmm gris måske? Nej det var det ikke. Så fælt som de lugter når de går og grynter i grise stien, kan det ikke være den. Hmmm..Tyren så……næ, den går vist i marken endnu, det vil sige jeg har jo ikke været udenfor i 2 dage, men sidst jeg så ud af vinduet syntes jeg at jeg så den. Den var jo stor og kunne da ikke være inde i ovnen. ….. Hvem så… Andefar måske? den husker jeg de havde sagt skulle udskiftes. Selvfølgelig, det må da være den jeg kunne dufte. Fint, den var også så fræk og ikke til at stole på, så den burde da ligge i ovnen og snart blive spist. Den havde også været så ondskabsfuld !! Engang havde den havde nappet mig i halen. Blot fordi jeg gik mig en tur derovre bagved tæt på dens familie. Det gjorde så ondt og nu er den blevet helt skæv, måske fordi den brækkede, og det imponerer jo ikke nogen hunkat med sådan en skæv hale. Måske burde den ha’ været pakket ind i gips dengang det skete. Men det ville jo også se fjollet ud. Nå. Pyt, jeg er jo alligevel stor- stærk og flot, så det ser de ikke de hunkatte. Så mon ikke hende den flotte lyshårede ovre fra genboen vil være sammen med mig en af dagene. Der skal bare lige være holdt op med at regne i mindst en uge inden jeg skal udenfor døren. Jeg kan ikke li’ at få våde poter. Og tænk på min pels.
Nå det var den dumme and jeg ville fortælle om. Den jagtede mig ofte. Det var engang i sommers, en dag solen skinnede og lige tilpas temperatur for at gå lidt rundt. Anden havde også en kone, Andrud hed hun, også en skrappedulle. De havde en hav af unger, 12 stk. ca. – men de var søde. Dem ville jeg gerne hjælpe med at passe på og lege med, bare en af dem. En af gangen i hvert fald. Engang de gik i det lange græs og guffede i sig, det gør de jo tit de dumme ænder, nærmest hele tiden så tænkte jeg, mon ikk jeg lige kunne snuppe en og lege lidt med den. En super go ide blev jeg enig med mig selv. Så jeg gemte mig først omme bag ved brændestablen. Derefter sneg jeg mig langsomt frem igennem det lange græs, og jeg var kommet ganske tæt på. Jeg satte mig klar til at springe frem hvis der en kom en ælling forbi, så kunne jeg jo spørge om vi skulle lege lidt. Og pludselig kom der en lækker ælling tæt på, helt alene. Den gik og snappede i græsset og så ikke stor jægeren her. Super, nu var chancen der. – men så havde jeg glemt halen. – Den viftede jo af spænding, og det havde den gamle sure andrik opdaget, så pludselig var den der og fik fat i min flotte hale. Den nappede rigtigt hårdt i den og slap ikk. Jeg spænede væk helt ind til huset men den holdt fast, og slap ikk før jeg kom igennem kattelemmen i døren ind til huset. Der kunne den ikke komme med igennem og måtte slippe. Men samtidig med at jeg slap for anden, mistede jeg en masse hår på halen der hvor den holdt fast. Uhhh det gjorde ondt. Nu blev halen øm, skæv og hævede op. Åh nej, min flotte hale var helt ødelagt på grund af den dumme and. Jeg ville jo bare lege med en ælling, slet ikke æde den. Så nu håber jeg den er død og ligger i ovnen, så skal jeg æde den. Det må være den. Bare de så ikke får en ny andrik til næste år. De er farlige sådan nogle værre rovdyr.
Så nu bliver der sat noget på bordet, Uhmmm det dufter godt. Mijaw.. mijaw ..hej mennesker, nu kan i bare smide en halv andemand ned i min skål, så kører jeg lige den ind… Hallo kan I ikke se og høre mig. I sidder bare der og gnasker, hva med lille mig, tænker I kun på jer selv? Bum bum. Så nu kom der mad. Øv og øv.. skal jeg kun ha’ gnave-ben. Det er for dårligt.
Snydt igen og igen… stakkels mig. Jeg skrumper jo ind hvis I bliver ved på denne måde.
Det er så Surt at være kat i denne vilde ubarmhjertelige verden.
Go jul alligevel.