Hvalpsund: Jul i klitten

Jul i Klitten 1945 – 1955.

Gården var ikke stor – ca. 70 tdr.ld – 12 køer. Mor og far, 7 børn ( jeg var nr 6) en farbror, tjenestekarl og pige. Hver dag blev der skrællet en spand kartofler.

Juleforberedelserne startede allerede i november med slagtning af en gris, sommetider en kalv eller et får. Det foregik alt sammen på gården. Der kom en slagter med knive, slagtekar og en stige. Grisen blev drevet hen til karret, 2 mand lagde den op på stigen. Benene blev bundet. Grisen skreg meget højt. Dernæst skar slagteren pulsåren over i halsen og blodet løb ned i en spand, hvor der hele tiden skulle røres i det, for at det ikke skulle størkne. Blodet blev siden til blodpølser. Dernæst blev grisen sænket ned i karret, som var fyldt med kogende vand. Her blev hårene skrabet af grisen af og den blev ren og pæn. Nu blev den lagt på stigen igen. Bagbenene blev bundet fast i stigen og den blev rejst op ad muren. Grisen blev nu tømt for indvolde. Tarmene og mavesækken blev skyllet. Nu var den klar til afkøling og næste dag blev den parteret. Tyktarmen og mavesækken blev fyldt op med blod – blodpølser. De blev kogt i gruekedlen. Det smager himmelsk med sirup til. Tyndtarmen blev fyldt med fars – medisterpølse. Kødet skulle saltes i kar, noget kogt, noget røget. Der var ikke noget med frysere mv. For os var det, at dyr blev slået ihjel noget helt naturligt. Kattekillinger, hundehvalpe, syge høns, smågrise m.v. blev slået ihjel. Sådan var det bare. Værst var det dog, når et får skulle slagtes – de øjne! – det var ikke sjovt. Allerværst var det at sende en hest på slagteriet, så kom der tårer frem.

I november kom der også katalog fra ”Daells Varehus” i Kbh. Det var spændende. Mor og far bestilte julegaver til os herfra. Vi fik hver en gave udefra. Resten var ofte bløde pakker med sokker mv. Der blev også fundet gran i vores egen skov til adventskrans. 4 hvide lys, som kun tændtes om søndagen. Vi børn lavede vores egen julekalender med en stor kartoffel pakket ind i stanniol. Her blev der sat 24 tændstikker i. En blev fjernet hver dag. Der var ikke fjernsyn med julekalender-udsendelser. Midt i december kom så pakken fra ”Daells Varehus”. Den blev gemt i soveværelset – ikke noget med at se i den. Der blev også brygget øl af humle. Nogle gange gærede det for kraftigt og propperne sprang af, så øllet fossede ud. Det gjorde mor ked af det, det var spildt arbejde.

Der blev bagt meget. Det var en stor proces. Der skulle kvas ind for at tænde op i komfuret. Dernæst tørv til at fyre med. Det støvede meget. Når ovnen var varm kom pladerne med kager ind. Gad vist, hvordan mor vidste, hvornår ovnen var varm? Der var ikke noget termometer eller andet måleudstyr. Der blev meget varmt i køkkenet, når ovnen var i gang. Så kom rengøring og opvask. Der var vand i bryggerset ved en håndpumpe. Afløb under vasken var ned i en spand. Der var virkelig meget arbejde. Det var spændende at komme ind i køkkenet, når der blev bagt. Der var altid nogle stumper vi måtte smage, en skål der skulle slikkes osv.

I stalden og laden var der også juleforberedelser. Der blev børstet og striglet køer og heste. Hestene fik halen tyndet ved at vi rev hårene af, nogle få stykker ad gangen. Det samme skete med manen. Hårene solgte vi børn og fik penge i lommen. Dyrest var halehårene. Der blev fejet spindelvæv ned fra loftet. Staldvinduerne blev vasket. Kørt roer ind fra roekulen ude på marken, så der var nok julen over. Tærskeværket kom i gang. Igen for at der skulle være nok korn i julen til grisene. Mellem jul og nytår – halvhelligdagene – lavede vi ikke noget ud over det mest nødvendige.

Lillejuleaften d. 23. dec. startede de faste traditioner. Til aften fik vi varmt øl med brødklumper ristet i sukker på panden i. Det var varmt og godt. Når vi var kommet i seng pyntede mor for far juletræet i den ”pæne stue”. Det måtte vi ikke se før juleaften. Det gjorde vi nu alligevel, for der var ikke varme i den ”pæne stue”, så døren stod åbent hele dagen. D.24. dec. kørte vi i kirke. Når der var sne i kane med bjælder på hestene. Ellers i hestevogn, så var der kun en lille bjælde på hestene. Ved kirken var der en stald til hestene, mens vi var i kirke. Efter gudstjenesten skulle vi hjem og fodre dyr og malke. Pigerne og mor lavede mad: flæskesteg, rødkål, brun sovs og det sluttede af med risalamande med mandel i. Så blev gaverne lagt under træet, vasket op og gjort klar til at gå rundt om træet og synge julesalmer. Vi var spændte. Far fandt gaverne frem og vi pakkede ud og beundrede hinandens gaver. Der var rigtig mange bløde pakker. Lige efter krigen var der ikke meget at købe. Derefter legede vi med vores gaver og mor kom med konfekt, som havde stået inde i soveværelset, der var koldt. Vi fik lov til at være længe oppe den aften.

Da vi gik til vore værelser var de ofte meget kolde. Der var ingen varme på værelserne. Ingen termoruder. En morgen jeg vågnede var min dyne frosset fast til væggen. Vi sov ofte 2 i sammen seng. Et af værelserne var der kun cementgulv. Dette var ikke sted vi stod ret længe i bare tæer!

Juledag var vi i kirke og skulle lige høre, hvad vore kammerater havde fået, en rigtig god oplevelse. 2. juledag –Sct. Stefans Dag – var det sådan at den der kom sidst op blev kaldt ”Stefan” hele dagen. Det var pinligt. Om aftenen lavede vi løjer ved naboerne lige som nytårs aften – dog uden kanonslag mv. Vi måtte kun tage kaffekander den aften. Det var sjovt. Vi havde samlet lerskåle, som var gået i stykker. Dem smed vi på muren hen under vinduerne. Så kom de ud for at fange os. Vi fik kager mv. Fin aften. 4. juledag var der juletræsfest i skolen. Her kom alle børn og voksne. Der var sang om juletræet, kaffe og slikposer til børnene. Vi legede julelege, de samme som der bruges i dag. Det var skolelæreren som stod for denne aften sammen med skolenævnet. På vejen hjem 4,5 km faldt vi ofte i søvn i vognen. Vores hest var en rød jysk hest. Den gik altid langsomt, når vi skulle af sted hjemmefra, men når vi skulle hjem, løb den hele vejen og kunne selv finde vej. Den hed ”bette øg”. Jeg tror vi alle stadig kan huske den dag, den blev kørt på slagteriet! Det gjorde ondt.

Glædelig Jul til jer alle Jørgen Smed.